Datamatikere - læs
videre?
Mange nyuddannede datamatiker
har et ønske om at læse videre. Dette er et ønske
som PROSA kun kan anbefale, da det er vores overbevisning at der
sker - og fortsat i fremtiden vil ske - en forskydning fra lavere
uddannede til højere uddannede it-folk i branchen.
Fremtidens professionelle it-jobs vil stille stigende krav til uddannelse
og omstillingsevne.
For de der tidligere har
taget en datamatikeruddannelse og nu har mindst to års erhvervserfaring
er der i videre- og efteruddannelsessystemet gode muligheder for
at "løfte" en datamatikeruddannelse med en diplomuddannelse.
Ved nogle masteruddannelser er der også etableret brobygningsforløb
fra datamatikeruddannelsen til en masteruddannelse. Se nærmere
under "videre- og efteruddannelse i menuen til venstre.
Hvis man er uddannet datamatiker
findes der en række muligheder for at få merit til andre
it-uddannelser, men det er ikke nogen hemmelighed at det er en jungle
at finde rundt i. PROSA har derfor her samlet en oversigt over de
muligheder du har som datamatiker nedenfor.
Vigtigt!
En uddannelse skal være
normeret som fuldtidsstudie til mindst 18 måneder eller 3
halvårlige semestre, for at give ret til optagelse i a-kassen,
med efterfølgende dagpengeret. Dette betyder at hvis du som
datamatiker vil læse videre kan du i visse tilfælde
risikere at du IKKE kan dimittendoptages i en a-kasse,
og dermed opnå dagpengeret. Kontakt derfor din a-kasse inden
du går i gang med at læse videre.
|