Informationsteknologi,
akademiuddannelse (tidligere datanom).
Adgangsveje
For at blive optaget på 1. del skal du have én
af følgende baggrunde:
- En relevant erhvervsuddannelse med studiekompetence svarende
til engelsk C og matematik B
- En relevant gvu med studiekompetence svarende til engelsk C
og matematik B
- En gymnasial eksamen med matematik B
- En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som
de 3 førnævnte
Derudover skal du have mindst 2 års relevant erhvervserfaring
efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Hvis du ikke opfylder kravene, kan du evt. blive optaget ud fra en
konkret vurdering af dine uddannelsesmæssige forudsætninger.
For at kunne påbegynde 2. del skal du have afsluttet 1. del.
Hvordan optages
jeg?
Optagelse sker ved henvendelse til uddannelsesinstitutionen.
Indhold
Akademiuddannelsen i informationsteknologi er en kort videregående
voksenuddannelse (VVU). Uddannelsen er modulopbygget, modulerne
kan tages selvstændigt eller sættes sammen til en hel
uddannelse. Uddannelsen kvalificerer til arbejde med at analysere,
planlægge og gennemføre løsninger vedrørende
nyudvikling, videreudvikling og integration af it-systemer i private
og offentlige virksomheder.
Uddannelsen er normeret
til 1 års fuldtidsstudium, eller 60
ECTS-point , men foregår oftest på deltid over 3
år.
En samlet akademiuddannelse
i informationsteknologi består af 1. og 2. del og er opbygget
af fagmoduler. Hvert modul har et omfang af 10
ECTS-point .
Uddannelsens 1. del består af 3 moduler. Der kan vælges
mellem en række fag. På nogle skoler kan 1 eller 2 af
fagene være obligatoriske:
- Softwarekonstruktion
- Programmeringsteknologi
- Databaseteknologi
- Internet- og distribueret programmering
- Netværk og it-teknologi
- Spilteknologi
- Multimedieteknologi og interaktionsdesign
- It-projektstyring
- It-sikkerhed
2. del består af 3 moduler:
- Informationsteknologi i kontekst
- Specialeforløb
- Afgangsprojekt
Uddannelsen er tilrettelagt
som fritidsundervisning, således at det kan følges
sideløbende med et erhvervsarbejde, endvidere bliver kurserne
også udbudt som fjernundervisning, hos en række uddannelsesinstitutioner.
Uddannelsessteder
Uddannelsen udbydes af en række handelsskoler i landet,
både som tilstedeværelses undervisning og som fjernundervisning.
Via Uddannelsesguiden.dk
kan du finde aktuelle udbudssteder.
Økonomi
Der opkræves deltagerbetaling for undervisning under
åben uddannelse . Deltagerbetalingen kan variere meget fra
det ene uddannelsessted til det andet. Hertil kommer udgifter til
bøger og andre materialer.
Uddannelsen vil normalt
tages sideløbende med et erhvervsarbejde.
Yderligere oplysninger
Der kan findes yderligere oplysninger på uddannelsesguiden.dk.
Du kan også se den bekendtgørelse, der ligger til grund
for uddannelsen, her
.
|