grafik grafik
 

Internet og softwareteknologi, Master.

 

Adgangsveje
Adgangskravet er en bacheloruddannelse på videregående niveau, samt mindst 2 års erhvervserfaring.

Hvordan optages jeg?
Optagelse sker ved henvendelse til uddannelsesinstitutionen.

Indhold
Masteruddannelsen er en 3-årig deltidsuddannelse svarende til 1,5 års fuldtidsstudium. Masteruddannelsen svarer til en kandidatgrad.
Uddannelsen består af 3 fagområder: netværksteknologi, internetprogrammel og Internet i organisationer. Den færdige master vil have grundlæggende viden om de teknologier, der tilsammen udgør Internettet, og kan udvikle driftssikre og effektive internetprogrammer. Uddannelsen giver således den studerende indsigt i: netværkets basale funktioner, sikkerhedsrisici, teknikker til sikring mod uautoriseret adgang, internetprogrammel, aktuelle teknologier og værktøjer, parallelle og mobile systemer, distribueret databehandling, databaser, indlejrede og tidstro systemer, operativsystemer, algoritmer og datastrukturer, korrekthed og pålidelighed, IT i geografisk spredte organisationer, interaktionsdesign, samt økonomiske og organisatoriske aspekter af intra- og internet.

Uddannelsessteder
Uddannelsen udbyde af IT-Universitetet i København, i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet.

Økonomi
Uddannelsen koster kr. 75.000 fordelt med kr. 12.500 pr. semester. Derudover kommer der udgifter til litteratur. Uddannelsen er ikke SU berettiget. Den studerende vil typisk gennemføre studiet sideløbende med erhvervsarbejde.

Yderligere oplysninger
Der kan indhentes yderligere oplysninger om studiet på uddannelsesinstitutionens hjemmeside.

  PROSA :: Vester Farimagsgade 37A:: 1606 København V:: 3336 4141