Language administration,
Master.
Adgangsveje
Adgangskravene til uddannelsen er, en 3-årig videregående
uddannelse, svarende til bachelorniveau, med sprogligt indhold og
3 års relevant erhvervserfaring efter endt uddannelse, samt
gode engelskkundskaber.
Hvordan optages
jeg?
Optagelse sker ved henvendelse til uddannelsesinstitutionen.
Indhold
Master of Language Administration er en 2-årig videreuddannelse
på deltid. Undervisningen er tilrettelagt således, at
uddannelsen kan tages sideløbende med et erhvervsarbejde.
De centrale temaer i uddannelsen er, hvorledes virksomheden udvikler
en sprogstrategi, hvilke sprogteknologiske værktøjer
er tilgængelige og relevante, hvorledes ny teknologi påvirker
dokumentproduktionen og kommunikationen, samt hvilke organisatoriske
ændringer der er nødvendige for at udnytte teknologien
optimalt. Den studerende vil således komme igennem moduler
som: kvalitetsstyring i virksomhedens dokumentproduktion, informations-
og kommunikationsteknologi, tekstproduktion og publicering, terminologi
og databaser, samt maskinoversættelse. I løbet af uddannelsen
vil der skulle udarbejdes rapporter, og den studerende vil skulle
igennem et antal seminarer. Uddannelsen afsluttes med en projektafhandling.
Uddannelsessteder
Uddannelsen tages på Handelshøjskolen
i København.
Økonomi
Uddannelsen koster kr. 60.000 fordelt over 4 semestre,
derudover skal der anskaffes litteratur. Studiet er ikke SU berettiget,
den studerende vil typisk gennemføre studiet sideløbende
med erhvervsarbejde.
Yderligere oplysninger
Der kan indhentes yderligere oplysninger om studiet på
studiets hjemmeside.
Du kan også læse den bekendtgørelse, der ligger
til grund for uddannelsen, her.
|