grafik grafik
 

PC-bruger uddannelsen

 

Adgangsveje
Adgang til uddannelsen har personer med erhvervsrettet uddannelse eller praktisk, erhvervsmæssig erfaring.

Hvordan optages jeg?
Optagelse sker ved henvendelse til uddannelsesinstitutionen.

Indhold
Uddannelsen består af 7 fag, to obligatoriske og 5 valgfrie. Hvert fag har et omfang der svarer til 7% af et arbejdsår. Uddannelsen bliver udbudt både som heltidsuddannelse, ca. et halv år, og på deltid. Den bliver endvidere udbudt både som tilstedeværelses undervisning og som fjernundervisning.


De to obligatoriske fag er grundlæggende informationsteknologi og Pc'en og dens styresystem. De 5 valgfrie fag vælges blandt følgende fag: tekstbehandling, regneark, databaser, præsentationsprogrammer, informationsnetværk, desktop publishing, økonomistyring med edb, integreret informationsbehandling og -formidling, udvidet tekstbehandling, udvidet regneark, og udvidet databaser.


Efter gennemførelse af uddannelsen vil deltageren have færdigheder som sætter den uddannede i stand til at anvende en Pc-arbejdsplads som led i udøvelse af et erhverv.

Uddannelsessteder
Uddannelsen udbydes af en række handelsskoler landet over, du kan se en liste over handelsskoler her.

Økonomi
Studiet udbydes under lov om åben uddannelse og der opkræves deltager gebyr.

Yderligere oplysninger
Der kan fås yderligere oplysninger ved den enkelte skole. Du kan også læse den bekendtgørelse der ligger til grund for uddannelsen her .

  PROSA :: Vester Farimagsgade 37A:: 1606 København V:: 3336 4141