grafik grafik
 

Softwarekonstruktion, Master.

Adgangsveje
Adgangskravet er en bacheloruddannelse på videregående niveau, samt mindst 2 års erhvervserfaring.

Hvordan optages jeg?
Optagelse sker ved henvendelse til uddannelsesinstitutionen.

Indhold
Masterspecialiseringen i Softwarekonstruktion bygger videre på dit arbejde med softwareudvikling – fra design, programmering og test til vedligeholdelse og videreudvikling af eksisterende systemer.

Der fokuseres primært på softwarearkitektur og teknisk design, men du vil også komme til at arbejde med blandt andet modeldrevet udvikling, domænespecifikke sprog, forretningsforståelse, systemudviklings-metoder og strategi. Softwarekonstruktion henvender sig primært til allerede erfarne software- og systemudviklere, som ønsker at udvide og udvikle deres viden på et højt akademisk niveau. Du vil gerne udvide din forståelse og sætte teknisk design i en bredere kontekst.

Uddannelsessteder
Uddannelsen udbydes af IT-Universitetet i København.

Økonomi
Uddannelsen er ikke SU berettiget. Den studerende vil typisk gennemføre studiet sideløbende med erhvervsarbejde.

Yderligere oplysninger
Der kan indhentes yderligere oplysninger om studiet på uddannelsesinstitutionens hjemmeside.

  PROSA :: Vester Farimagsgade 37A:: 1606 København V:: 3336 4141