Sundhedsinformatik, Master.
Adgangsveje
Ansøgeren skal have en relevant videregående
uddannelse på mindst bachelorniveau, derudover kræves
der 2-4 års relevant erhvervserfaring.
Hvordan optages
jeg?
Ansøgningsskema om optagelse fås ved henvendelse
til uddannelsesinstitutionen.
Indhold
Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik er en 3-årig
masteruddannelse på deltid. Uddannelsen er tilrettelagt som
fjernundervisning med weekend seminarer på uddannelsesinstitutionen,
ca. 4 gange i løbet af et studieår. Der er mulighed
for at lave en afstigning på uddannelsen efter 2 år,
hvorefter den studerende har erhvervet titlen, Sundhedsinformatiker.
Uddannelsen indbefatter teoretiske og praktiske aspekter ved informationsbehandling
med særlig henblik på udvikling og anvendelse af informationsteknologi
i sundhedssektoren. I løbet af de første to år
af uddannelsen kommer den studerende igennem følgende moduler,
anvendelse af informatik i Sundhedssektoren, formalisering og systemudvikling,
signalregistrering og –analyse, databaser, teknologivurdering og
–evaluering af informatiksystemer, anvendelse af informationssystemer
til kvalitetsudvikling og –styring, menneske-maskine interaktion,
og beslutningsstøttesystemer. Det sidste år af uddannelsen
er der følgende moduler, organisationsteori, videnskabelige
metoder, brugergrænseflade og maskine-maskine kommunikation,
og projektledelse og ressourcestyring.
Bemærk, at på
næsten alle uddannelser er det muligt at deltage på
mindre dele af uddannelsen i form af kurser, enkeltfag og enkeltmoduler.
Disse muligheder er beskrevet på kursus siderne: http://evu.aau.dk/kurser
Uddannelsessteder
Uddannelsen udbydes af Aalborg
Universitet , som fjernundervisning med ca. 2 weekend seminarer
i Aalborg pr. semester.
Økonomi
Uddannelsen koster kr. 5.500,- pr. semester de første
4 semestre, og kr. 7.500,- pr. semester de sidste 2 semestre. Derudover
skal der anskaffes litteratur. Studiet er ikke SU berettiget, den
studerende vil typisk gennemføre studiet sideløbende
med erhvervsarbejde.
Yderligere oplysninger
Der kan indhentes yderligere oplysninger om studiet på
studiets
hjemmeside, eller på kontoret
for åben uddannelse . Du kan også læse den
bekendtgørelse, der ligger til grund for uddannelsen, her
.
|