international erhvervskommunikation og IT
Adgangsveje
Studentereksamen, HHX, HTX, HF eller tilsvarende. Derudover vil
der typisk være specifikke adgangskrav, se nærmere hos
den enkelte uddannelsesinstitution.
Hvordan optages jeg?
Ansøgning om optagelse på uddannelsen sker via Den
Koordinerede Tilmelding.
Indhold
BA i international erhvervskommunikation og it er en 3-årig
uddannelse, der består af en række obligatoriske fag
samt en række valgfag. Derudover skal du som studerende udarbejde
en større skriftlig afhandling, det såkaldte BA-projekt.
På uddannelsen arbejder
du med:
- Virksomhedskommunikation på dansk og et fremmedsprog:
Engelsk, Tysk eller Spansk
- IT med specialiseringsmulighed inden for:
Sprogteknologi eller Webkommunikation
Du får en praktisk
og teoretisk viden om moderne it, hvor du lærer at strukturere,
opbevare og præsentere alle former for informationer, som
tekster, billeder og lyd.
Du tilegner dig med andre ord en dobbeltkompetence. En sproglig
kompetence i ét fremmedsprog, som er centreret omkring produktion
af virksomhedsrelaterede tekster i bred forstand. Og en it-kompetence
med fokus på webkommunikation og sproglige data.
Uddannelsessteder
Uddannelsen udbydes af Syddansk Universitet
i Kolding.
Løn
Studiet er SU berettiget.
Yderligere oplysninger
Der kan indhentes yderligere oplysninger hos studievejledningen
på uddannelsesinstitutionen, eller på institutionens
hjemmeside.
|