grafik grafik
 

Webudvikling, diplom

Adgangsveje
Relevant kort videregående uddannelse, som f.eks. datamatiker eller multimediedesigner, eller relevant VVU, samt 2 års relevant erhvervserfaring.

Hvordan optages jeg?
Henvendelse til den udbydende uddannelsesinstitution.

Indhold
Uddannelsen er nomeret til et års fuldtidsstudie, 60 ECTS point, men tages typisk på deltid over 2 - 3 år.

Uddannelsen giver kompetencer til at udvikle webteknologier inden for en række forskellige anvendelsesområder og distributionsplatforme.

Du lærer at arbejde med webudvikling inden for et bredt spektrum af projekttyper, der går fra udvikling af avancerede produkter, rettet mod mange forskellige platforme, til udnyttelsen af multimedier i integrerede kommunikationsløsninger.

Uddannelsen henvender sig til medarbejdere, der arbejder med databaser og avancerede webløsninger.

Uddannelsessteder
Uddannelsen udbydes af Erhvervsakademi Copenhagen Business Academy, Erhvervsakademi Kolding, Erhvervsakademi Lillebælt, Erhvervsakademi SydVest, Københavns Erhvervsakademi, University College Nordjylland i Aalborg og Erhvervsakademi Aarhus.

Yderligere oplysninger
Findes på uddannelsesguiden.

  PROSA :: Vester Farimagsgade 37A:: 1606 København V:: 3336 4141